Outfit ideas: The Party Edition

Som lovet: her er indlægget med festlige outfits. De kan bruges til sæsonens julefrokoster, nytårsaften – eller måske en tur i byen med dine bedste piger? Det er frit for fortolkning – selv hvis du har lyst til at tage det på til hverdag, skal du være velkommen til at gøre det. Dog er det måske lidt for meget – i hvert fald for mig 😉

Først får I en omgang smukke paillet prydede kjoler m. tilbehør – og endda til tre forskellige budgetter.
Outfit party edt. 1Cheap: Pailletkjole fra Zara, pris; 579 DKK. Find den her. AMBUSH Ankle boots fra ASOS, pris; 336 DKK. Find dem herAffordable: Marc kjole fra envii by Clamour 4 Glamour, pris; 900 DKK. Find den her. Chester læder sko fra Faith, pris; 504 DKK (på bud). Find dem her. Pricy: Jacklyn kjole fra Gestuz, pris; 2.500 DKK. Find den her. Suede Closed Sandals fra Karen Millen, pris; 1.487 DKK. Find dem her.

Som noget andet er her nederdele i fineste stil.
Outfit party edt. 2

 

Outfit 1: Halskæde fra Zara, pris; 230 DKK. Find den her. Texture Metallic Miniskirt fra Mango, pris; 250 DKK. Find den her. Silketop fra H&M, pris; 300 DKK. Find den her. High Heel Strappy Sandals fra Zara, pris; 400 DKK. Find dem herOutfit 2: Embroidered skirt fra Zara, pris; 460 DKK. Find den her. Silk Blouse fra Zara, pris; 460 DKK. Find den her. Wide Heel Ankle Boot fra Zara, pris; 680 DKK. Find dem her.

Det var så det for denne omgang! Man kan sammensætte disse sæt på mange måder – det er bl.a. en af de mange ting, jeg elsker ved tøj, sko og accesories. Man kan  mange forskellige ting. Kun fantasien sætter grænser.
De ting jeg har fundet frem har jeg ikke stylet færdig, da jeg vil overlade resten til folk derude.

Pucker up!
X Marie Louise

Ups… og lidt om nye sko

Det er lidt for længe siden, jeg sidst har skrevet et indlæg. Og jeg har ingen undskyldning for det, jeg har bare ikke fået det gjort 🙂 Men jeg har nu sat mit et mål. Jeg skal skrive tre indlæg om ugen; og dette på bestemte dage. Tirsdag vil der komme til at være indlæg om mode, torsdag vil der være en masse beauty og lørdag vil komme til at være en masse forskellige ting 🙂

Men nok om det! Fordi…(!) i fredags var der Århus by Night – og hold da helt op, hvor skulle det vise sig, der var fyldt med mennesker nede i byen! Min søde roomie og jeg besluttede os spontant for at tage ned og snuse lidt til det hele. Og hvad ender det med? Jo, vi fik begge to nye sko. Nogle gange er det med at slå til, bare der er en smule procenter, ikke? 😉 Jeg besluttede mig for at bruge nogle af fødselsdagspengene fra mine forældre. Og det blev til disse beauties:
Vagabond Dawn skoJeg elsker de her sko! Jeg har i evigheder ledt efter den perfekte ankelstøvle, som jeg kan bruge til hverdag. Men mine kriterier blev svært mødt: De skulle selvfølgelig være sorte. De skulle have en lille hæl – men ikke en høj hæl. Og læderet skulle ikke være glat, med have en flot tekstur. For et par måneder siden fandt jeg de smukkeste sko fra spanske Wonders i Magasin, men ak. De gik i stykker i løbet af en uge, og jeg fik pengene refunderet. Lige siden har jeg ikke kunnet finde en sko, jeg faldt lige så hårdt for som mine Wonders babies. Men livet ville det, at jeg faldt for disse smukke Vagabond sko. Typen er en Chelsea, som nogen måske kan se. Specifikationerne er (i tilfælde af, at andre også falder pladask for dem); Vagabond, Dawn, Black, 3633-220-20.

Fortsat dejlig søndag aften :*
X Marie Louise

Ps. På tirsdag vil der blive lagt fine collager op med idéer til julefrokost- og nytårsoutfits (ja, jeg er tidligt ude på nytårsfronten, I know). På torsdag vil der til gengæld være fifs til, hvordan du bliver lækker – indvendigt! (uuuuh!) Og lørdag ser jeg, om ikke jeg kan få stablet en sjov DIY på benene 😉

Moue de Marie? Og lidt om det at have fødselsdag…

Til at starte med, så vil jeg (igen) lade alle vide, at jeg i dag har fødselsdag. 20 år – for at være lidt mere specifik. Jeg har haft en skøn dag i dag – en rigtig hygge dag, der startede med, at jeg blev vækket af mine to skønne roomies og en ekstra veninde, der kom ind med cupcakes (tør man sige “NAM”!?) og fødselsdagssang. Hvor dejlige veninder har jeg ikke lige? Derefter gik dagen med, at vi satte os ind i stuen og så en Hayao Miyazaki film. Vi så Spirited Away (Chihiro og heksene) – SÅ sød en film, som jeg faktisk aldrig har set før, trods jeg har en forkærlighed for japanske tegnefilm. Hvis der er nogle, der begynder at følge bloggen, så vil I hurtigt finde ud af, at jeg på visse punkter er lidt “geeky” 😉 – På så fashionabel vis som mulig. Selvfølgelig…
Her til aften har jeg været ude at spise på Nordisk Spisehus her i Århus, hvor jeg nu engang bor, sammen med mine forældre, min søster og hendes kæreste. En rigtig hyggelig aften med overdådig mad og endnu bedre selskab!

Det var lige en kort opsummering af min dag. Nu vil jeg så komme ind til dét, jeg egentlig vil med dette indlæg. Jeg vil fortælle jer, hvad bloggens navn betyder. Det er jo trods alt heller ikke lang tid siden bloggen blev “født” 🙂

Moue de Marie… Marie giver lidt sig selv. Mit navn er Marie Louise, men fordi det er en smule langt, så indgår kun den første del af mit navn i blogtitlen 😉 “Moue” er derimod fransk og betyder “trutmund”. Jeg synes, det er ultra sødt (trods min gamle fransklærer fra gymnasiet nok ville slå mig hårdt over nallerne, hvis hun så dette… Jeg forestiller mig, det ville lyde noget a la dette: “Marie Louise! Du skal huske dine artikler!”. (For hvis det er rigtigt, skulle der stå “la moue”)).  Så alt i alt, så står der “La Moue de Marie”, som betyder: Maries Trutmund. Det ér da en smule sødt! Ikke?
Jeg har altid haft en stor forkærlighed for Frankrig. Både kulturelt – fantastisk kunst, kulturarv, mad, vin – Men ikke mindst de franske kvinder. Når jeg er i Paris, ser jeg sjældent en ung kvinde, jeg ikke gerne vil ligne. Deres stil er nærmest ukuelig! Så de franske rødder, der lurer i navnet på bloggen, fungerer som en reminder til mig selv. En lille reminder om en af mine største inspirationskilder – de franske kvinder.
For selvom jeg kan være lidt af en sucker for sæsonernes tendenser, så er disse kvinder altså mit holdepunkt. Om ikke særlig længe vil jeg skrive et indlæg, hvor jeg kommer lidt mere ind på stil. Eller… hvad det for mig vil sige at have stil. Og glæd jer! For det bliver en fest!

X Marie Louise

Birthday wishes

Uha! I morgen fylder jeg altså 20 år. Halvvejs til de 40… Det er ikke dét jeg tænker så meget over – dét der med, at jeg fra og med i morgen har passeret den famøse “halvvejs til 40”-milesten. Jeg tænker mest af alt, hvor jeg har været henne tidligere i mit liv, og jeg tænker på der, hvor jeg skal hen. Men mest af alt, forsøger jeg at fokusere på, hvor jeg er nu. Og hvor glad jeg er, for den udvikling jeg har gennemgået over de senere år.

Indtil videre har jeg kun skrevet en meget kort introduktion om mig selv – med en smule vægt på, at jeg elsker mode og makeup. Og jeg elsker nok begge dele lige højt – i aller overfladiske forstand, men også på et lidt dybere plan. Men det kan vi komme ind på senere 😉
Over de seneste år har jeg i højere grad forsøgt at finde mig selv og min egen stil, og jeg synes selv, at jeg er ret godt på vej. Jeg er ikke helt der, hvor jeg vil være (endnu), men er som sagt godt på vej – og ved I hvad? Der er jo altid plads til forbedring!

Nå, men for at komme lidt tilbage til min fødselsdag i morgen, så synes jeg kun, det er passende at komme med nogle fødselsdagsønsker! Jeg har en kæmpe svaghed for luksusvarer; noget, jeg bebrejder mine forældre. Men i mange tilfælde vil jeg altså sige at pris ér lig kvalitet – langt fra altid – men i mange tilfælde!
SÅ! Hvis jeg stod til at få rigtig mange penge i morgen (man kan jo altid håbe?), så ville jeg købe ALLE disse ting (+ en ny seng) til mig selv 😉

BDay Collage21: Jacalyn Coat fra Tiger of Sweden, pris; 3000 DKK. Find den her. 2: Duffle Bag fra ASOS, pris; 425 DKK. Find den her. 3: Michael Kors ur, model MK2322, pris; 1365 DKK. Find den her. 4: A Game of Thrones af George R. R. Martin. 5: Rose Gold Satchel fra Cambridge Satchel Company, pris; 1412 DKK. Find den her.

Så, tadaa! Det fremgår vist tydeligt fra collagen, at jeg er fan af både sort og rose gold. Det ér altså bare pænt med pænt på!

X Marie Louise
Ps. Det er nu også muligt at følge Moue de Marie via Bloglovin’! Følg mig via Bloglovin’ her!

Hej derude!

Hej!

Jeg har nu fået startet min egen blog, i håb om at få formidlet noget af min viden omkring mode, tendenser, makeup, hudpleje etc.
For at præsentere mig selv: Mit navn er Marie Louise, min 20-års fødselsdag er lige rundt om hjørnet, jeg bor i Århus og jeg elsker tøj og makeup (en ganske kort introduktion).
Dette er projekt jeg har startet for sjovs skyld. Jeg føler nemlig, jeg har noget på hjerte, og det vil jeg gerne dele med de piger, der skulle have lyst til at blive hængende og læse med 🙂

Så velkommen(!) til Moue de Marie – jeg håber, I får det lige så sjovt som mig!

X Marie Louise

 Seneste plus
 
x